Om kreum

 

Velkommen til kreum. Med navnet kreum følger ansvar. For hos kreum mener vi, at ansvar skal tages alvorligt. Vi tager derfor ansvar for hele processen med at investere i køkken, bad og garderobe – og måske endda det hele på én gang. Hos kreum kan du regne med, at alt er i orden fra første kontakt og til den færdigmonterede indretningsløsning i dit hjem. Alt derimellem er vores ansvar og det påtager vi os gerne.

Vi tager ansvar!

Hos kreum tager vi ansvar. På dine vegne. Vi mener, at ansvaret ligger hos os. Du har betroet os en opgave, nemlig at nå i mål med en aldeles fremragende løsning inden for køkken, bad eller garderobe. Vi vil gøre alt menneskeligt muligt for at leve op til ansvaret i hele processen. Fra første kontakt, over skarpe indretningsforslag og til den færdigmonterede løsning. Og gerne længere tid endnu. 

For kreum er ansvar ikke blot flotte ord på et website. Det er vores praksis. Vi har skabt vores eget  "ansvarskoncept", hvor du kan forvente fuld gennemsigtighed hele vejen igennem. Vi tager hånd om dig og afklarer dine behov, ønsker og forventninger. Vi giver kvalificerede tilbud, inspirerende  indretningsforslag og realistiske tidsplaner. Vi går hele vejen og slipper dig ikke før du er tilfreds.

Naturligvis står vi også på mål for kreum-brandet, hvis noget skulle gå galt i forløbet. Vi indrømmer gerne en fejl (ingen mennesker er fejlfrie) og påtager os derved det fulde ansvar. Vi giver dig et løfte om ansvarlighed i stort og småt – og vil du komme med kritik, ris eller ros, er vores telefoner altid åbne for dig. Hos os tager vi telefonen og tager action på din henvendelse.

 

For kreum er ansvarlighed:

 

– at alle aftaler holdes til punkt og prikke

– at udvise rettidig omhu i enhver situation

– at kommunikere undervejs i processen, hvis noget ændrer sig

– at stå til rådighed for vores kunder i show room, på telefon og på mail

– at levere realistiske tilbud og gennemarbejdede indretningsforslag

– at erkende fejl, hvis de mod forventning skulle opstå

– at udvise social ansvarlighed og støtte velgørende formål

Historien

Et halvt århundrede med ansvarlighed

Historien om kreum bliver skrevet i det øjeblik, den finder sted. Det er lige nu, og det er lige her. Nok er vi nye på markedet, men faktisk har vi meget dybe rødder i den danske køkkenbranche.
Vi er formet af fortiden, lever i nutiden og skaber køkkener til langt ind i fremtiden.

Et kreum-køkken bliver fremstillet på vores egen fabrik i den lille by Hjorthede nord for Bjerringbro.

Samme sted grundlagde tømrermester Børge Jacobsen en køkkenvirksomhed med navnet BIGA. Den blev en kæmpe succes, solgt til anden side, nedlagt efter finanskrisen og er nu tilbage i form af køkkenkonceptet kreum.

Bag køkkenkæden kreum står det velkonsoliderede byggefirma Kaj Ove Madsen A/S Aarhus og virksomheden Børge Jacobsen A/S fra Hjorthede. Med en række erfarne og branchekendte køkkenfolk i spidsen er kreum nu klar til at føre de stolte traditioner videre.

Indtil videre er kreum blandt de mindste på markedet. Det er vores største styrke. Vi har fuld kontrol over hele værdikæden. Vi fremstiller ingen standardvarer, men skaber individuelt tilpassede køkkener fra bunden. Skabt af dygtige snedkere, industrilakerere, montører og andre fagfolk. Vi fremstiller ét køkken ad gangen – og det er dit. Det er det, vi forstår ved ansvarlighed.