Om kreum


Velkommen til kreum, og velkommen til helt nyt køkkenkoncept på markedet. Med navnet kreum følger ansvar. For hos kreum mener vi, at ansvar skal tages alvorligt. Vi tager derfor ansvar for hele processen med at investere i køkken, bad og garderobe – og måske endda det hele på én gang. Hos kreum kan du regne med, at alt er i orden fra første kontakt og til den færdigmonterede indretningsløsning i dit hjem. Alt derimellem er vores ansvar og det påtager vi os gerne.

 

Læs mere om konceptet "Vi tager ansvar"

Historien

Et halvt århundrede med ansvarlighed

 

Historien om kreum bliver skrevet i det øjeblik, den finder sted. Det er lige nu, og det er lige her. Nok er vi nye på markedet, men faktisk har vi meget dybe rødder i den danske køkkenbranche.
Vi er formet af fortiden, lever i nutiden og skaber køkkener til langt ind i fremtiden.

Et kreum-køkken bliver fremstillet på vores egen fabrik i den lille by Hjorthede nord for Bjerringbro.

Samme sted grundlagde tømrermester Børge Jacobsen en køkkenvirksomhed med navnet BIGA. Den blev en kæmpe succes, solgt til anden side, nedlagt efter finanskrisen og er nu tilbage i form af køkkenkonceptet kreum.

Bag køkkenkæden kreum står det velkonsoliderede byggefirma Kaj Ove Madsen A/S Aarhus og virksomheden Børge Jacobsen A/S fra Hjorthede. Med en række erfarne og branchekendte køkkenfolk i spidsen er kreum nu klar til at føre de stolte traditioner videre.

Indtil videre er kreum blandt de mindste på markedet. Det er vores største styrke. Vi har fuld kontrol over hele værdikæden. Vi fremstiller ingen standardvarer, men skaber individuelt tilpassede køkkener fra bunden. Skabt af dygtige snedkere, industrilakerere, montører og andre fagfolk. Vi fremstiller ét køkken ad gangen – og det er dit. Det er det, vi forstår ved ansvarlighed.

kreum

Røngevej 6
8850 Bjerringbro
Midtjylland
Danmark
Tlf: +45 8751 5151
info@kreum.dk